Finske muligheder i krisetid : Selvom afsætningen til Finland på grund af den økonomiske krise forventes at falde markant, så er det Dansk Erhvervs vurdering, at de danske virksom-heder vil vinde markedsandele i Finland på grund af deres kvalitet. Ambassaden vil særligt pege på mulighederne inden for sundhed (medicin, pleje), fødevarer, ICT og energi.
Klimaseminarium i Helsinki 19.5.2009: Den Danske Ambassade holdt et vellykket klima-seminar i samarbejde med Finlands Miljøministerium og Kulturcentret Hanaholmen med deltagelse af danske og finske repræsentanter for ministerier, organisationer og erhvervslivet. Seminaret drøftede energibesparelser og ny teknologi og den private sektors rolle i klima-satsningerne. Fra finsk side åbnedes seminaret af miljøminister Paula Lehtomäki.
ICT: I følge den seneste branche-rapport planlægger hver fjerde virksomhed at rekruttere arbejdskraft inden for det nærmeste år. Kun 1% af virksomhederne forudser behov for opsigelser. Databranchen ser mere positivt på fremtiden end øvrige brancher på grund af kundernes behov for effektivisering af virksomheden i økonomisk trængte tider.
Byggeri: Den finske stat fordobler støtten til lejlighedsbyggeri, d.v.s. op til 10.000 lejligheder vil få statsstøtte i år. Staten iværksætter en ordning, hvor byggefirmaer, som bygger privat finansierede lejligheder, får rentestøtte. Boligminister Jan Vapavuori mener, at dette vil øge aktiviteten i boligsektoren.
Vedvarende energi. Baseret på regeringens klima- og energistrategi fra 2008 har en arbejdsgruppe nedsat af arbejds- og erhvervsministeriet i en foreløbig rapport stillet forslag om afregningsprisen for leverancer af vindbaseret energi. Afregningsprisen skulle være en markedsbaseret garantitarif på 8,35 eurocent/kWh, som er i kraft i 12 år. I begyndelsen skulle tariffen være højere for at støtte investeringerne. Tarifferne for anden vedvarende energi f.eks. bioenergi, er fortsat under udarbejdelse.
Fødevarer/daglivarehandel: Regeringen godkendte den 28 maj et forslag om, at butikker kan holde søndagsåbent året rundt fra kl 12-18 og til kl 21 fra medio november til Jul, me-dens der fortsat skal holdes lukket på helligdage. De nye åbningstider, som først skal vedta-ges af Riksdagen, gælder dagligvarebutikker på over 400 m2 og samtlige specialbutikker. Små nærbutikker omfattes ikke længere af regelværket og kan frit vælge sine åbningstider.
Sundhedspleje: I følge lægemiddelindustien steg engroshandelen til apoteker, dagligevare-butikker og sygehuse med 7% sammenlignet med året forud. Totalt lå engrossalget af medicin på 1.975 miljoner euro.
Mode: Et større antal modebutikker, som sælger topmodetøj, har set dagens lys i Helsingfors, Modebutikkerne markedssituation er p.t. plus minus nul, hvilket i følge modebranschens organisation er tilfredstillende, den økonomiske situation taget i betragtning. Udover finnerne selv, er de russiske turister en vigtig målgruppe for luksusvarer og krisen synes endnu ikke at have påvirket den russiske rejseaktivitet.
Handelsafdelingen: Sture Carlson, stucar@um.dk, (ICT/Byggeri/Vedvarende energi og miljøteknik). Jonas Rosenberg, jonros@um.dk, (Fødevarer/Sundhedspleje/Mode)